Der er flere ting, jeg ikke havde regnet med, da jeg startede United Horsewear... men der er især én.
Jeg troede egentlig, at den største udfordring ville være at få nogen til overhovedet at opdage, at virksomheden fandtes.
Men næsten fra dag ét på de sociale medier begyndte beskederne at tikke ind.
"Har I lyst til at sponsorere..."
"Vi rider Danmark Cup..."
"Vi søger præmier til..."
"Kunne I tænke jer at donere..."
Det kom faktisk lidt bag på mig.
Misforstå mig ikke.
Jeg bliver oprigtigt glad, når nogen tænker på United Horsewear. Det betyder jo, at virksomheden bliver set, og det er jeg både stolt af og taknemmelig for.
De første gavekort, jeg har været med til at udlodde, blev kun en mulighed, fordi nogle mennesker omkring mig havde lyst til at hjælpe mig godt i gang og give United Horsewear et lille skub fremad. Det er jeg virkelig taknemmelig for.
Og det har været helt fantastisk at se glæden hos vinderne, når deres personlige "Your Horse on Your Heart"-T-shirts er begyndt at tage form. At se en idé, som for få måneder siden kun fandtes i mit hoved, nu blive til noget, der betyder noget for andre, er en ret vild følelse.
Men det fik mig også til at tænke...
Er ridesporten blevet så dyr, at sponsorater er blevet en helt naturlig del af det at være ponyrytter eller rideklub?
Eller er det bare blevet en del af kulturen, at man spørger virksomheder om støtte?
Jeg har aldrig selv redet mange stævner, og jeg er også bare en helt almindelig amatørrytter. Måske er det derfor, jeg blev lidt overrasket. For det ville ærligt talt aldrig være faldet mig ind selv at skrive rundt og spørge virksomheder om sponsorater – heller ikke hvis jeg skulle ride en cup.
Men måske er det bare mig.
Måske har kulturen ændret sig.
Måske er det blevet en helt naturlig del af sporten.
Jeg kender ærligt talt ikke svaret.
Som nystartet virksomhed er det lidt af et dilemma.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige ja til alle. For bag hver besked gemmer der sig som regel en drøm, et mål eller et arrangement, som nogen brænder for.
Men jeg er også nødt til at passe på en virksomhed, der stadig er ved at finde sine ben. Hvis United Horsewear også skal kunne støtte gode initiativer om et år, om fem år eller om ti år, så skal virksomheden først have lov til at vokse.
Så hvis nogen ligger inde med et sponsorat til mine sponsorater, så hører jeg meget gerne fra jer... 🤣
Og bare rolig... jeg kommer stadig til at støtte de projekter, hvor jeg føler, at vi kan gøre en forskel. Jeg har bare allerede lært, at det også er okay at sige nej indimellem.
Hvordan oplever I det? Er sponsorater blevet en naturlig del af ridesporten, eller er jeg bare lidt gammeldags?
0 kommentarer