...eller hvorfor det tager 37 optagelser at sige "hej".
Der er noget, jeg efterhånden har indset.
Hvis United Horsewear skal blive til noget, er det ikke nok, at jeg kan designe en fed t-shirt.
Jeg er også nødt til at lære at sælge den. Og det viser sig faktisk at være den sværeste del.
Jeg har efterhånden indset, at det ikke er t-shirts, jeg mangler. --> Det er content.
Jeg mangler altid content.
Lige når jeg tror, jeg har fået lavet nok billeder, videoer og opslag, opdager jeg, at der skal laves ti mere.
Det er lidt som at male Storebæltsbroen. Når man er færdig, kan man starte forfra.
Og så kommer kameraet...
Noget af det mest grænseoverskridende har faktisk været at begynde at lave videoer, hvor jeg står foran kameraet og fortæller om mine egne produkter.
De første par gange føltes det helt vildt akavet. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle kigge hen, hvad jeg skulle sige, eller hvordan man overhovedet "sælger" uden at føle sig lidt fjollet.
Men ligesom alt andet bliver man lidt bedre for hver video.
Heldigvis er jeg ikke specielt genert. Hvis jeg var det, var United Horsewear nok aldrig kommet længere end til de første skitser på computeren.
Jeg har stor respekt for mennesker som Lars Larsen.
Han kunne stå foran et kamera og få det til at se så naturligt ud, at man næsten følte, man skyldte sig selv at købe en ny dyne, eller endda to.
Jeg kan bruge en time på at optage en video, hvor jeg bare skal sige:
"Hej." "Hej alle" "Hej alle sammen" "Hej med jer" - Ja der er mange kombinationer.
Det lyder helt skørt, men det er virkeligheden.
Og når videoen endelig er optaget, er der stadig billeder, produkttekster, blogindlæg, hjemmesiden, Facebook, Instagram og alt det andet.
Nogle aftener bliver klokken alt for mange.
Og så kommer den dårlige samvittighed.
For mens jeg sidder og kæmper med at blive lidt mere Lars Larsen...
...står Ajax og venter.
Han aner jo ikke, hvorfor jeg sidder foran en computer.
Han ved bare, at jegikke kom ud den aften.
Det gør lidt ondt indeni.
Men jeg tror også, det er en del af virkeligheden, når man bygger noget op ved siden af et fuldtidsjob.
Der er altid flere idéer end timer. Der er altid mere content, der mangler.
Og der er altid én ting mere, man gerne ville have nået.
Heldigvis har jeg lært én ting undervejs. Det behøver ikke være perfekt.
Hvis jeg kan få jer til at smile over en blooper-video, så er det måske faktisk mere værd end den perfekte reklame. :)
For så har I fået lov at se den rigtige version af mig.
eller rettere hende...der stadig er i gang med jagten på sin indre Lars Larsen.
Så here we go, en blooper fra den dag, jeg ville lave content om at jeg havde startet denne blog. :) OMG.
0 kommentarer