
Der står to computere på mit skrivebord.
Den sorte er mit ”normale” job.
Den grå er den, der får mig til at tænke: "Jeg går altså i seng om ti minutter..." ...hvorefter der pludselig er gået halvanden time.
Den sorte har holdt sommerferie. Den grå har haft overarbejde.
Noget af det mærkeligste er egentlig, hvor hurtigt alt det her er blevet normalt for mig. For et år siden havde jeg aldrig trykket en T-shirt. Jeg anede faktisk ikke, hvad et DTF-tryk var.
Nu synes jeg helt naturligt, at der ligger DTF-tryk på spisebordet, papkasser i gangen og en varmepresser, der har arbejdet næsten lige så meget som mig. Jonas synes muligvis ikke, det er helt lige så naturligt.
Jeg har også fundet ud af, at man godt kan bruge en hel sommer på at tænke:
"Jeg mangler lige én ting..."
Det viser sig bare, at "én ting" som regel er 47 ting.
Om 2 dage starter hverdagen igen.
Det glæder jeg mig faktisk til. Jeg glæder mig til at komme tilbage til mit team.
Det lyder måske lidt mærkeligt, når man samtidig bruger stort set al sin fritid på at bygge sin egen virksomhed.
Men United Horsewear er jo i virkeligheden et enmandsprojekt. Og på mange måder er det fantastisk at være sin egen chef.
Lige indtil chefen beslutter, at man også skal være designer, indkøber, trykker, lagerchef, marketingafdeling, kundeservice, bogholder og rengøringsassistent.
Hende chefen er i det hele taget ret urimelig.
På mit normale job er vi heldigvis flere. Der er altid nogen at sparre med. Nogen at grine med. Og nogen, der kan udfordre mine idéer. Jeg plejer at sige at jeg får mange og det er ikke alle der er lige gode.
Det sociale betyder faktisk mere, end man lige går og tror.
Jeg tror, det er derfor, at mine to verdener fungerer så godt sammen. Den ene udfordrer mig på én måde. Den anden på en helt anden.
Begge dele gør mig glad.
I morgen ringer vækkeuret klokken fem. Ikke fordi jeg skal på arbejde. Ikke fordi jeg skal trykke T-shirts. Men fordi jeg har et offline møde med Ajax og det kræver ægte fysisk fremmøde.
Han accepterer hverken Teams, Zoom, Google Meet eller hvad de ellers hedder.
Til gengæld går jeg næsten altid fra Ajax-møder i bedre humør.
Og når jeg kommer hjem, står de to computere der stadig:
Den sorte.
Og den grå.
Den ene er fyldt med møder, leverandører og Excel.
Den anden er fyldt med T-shirts, trykfiler og lidt for mange idéer.
Det viser sig åbenbart, at der godt kan være plads til mere end én passion på det samme skrivebord.
Og det passer mig rigtig godt.
---
PS. Hvis du sender mig en mail eller finder på at ringe til mig i morgen tidlig, og jeg ikke svarer med det samme...
...så er det ikke, fordi jeg ignorerer dig (kun en lille smule).
Jeg er bare til et offline møde…… med min hest (!)

0 kommentarer